ØV, hvor kan de sociale medier være stride

Nazimor #1

I går, onsdag, var den ugentlige playdate dag med S&S, og jeg skulle have lille S alene, da moren var halvsløj. Det kan kræve sin kvinde, så der var ingen kære mor i går. Faktisk overraskede jeg mig selv med, hvor nazi jeg tilsyneladende kan være.

Mit barn er ret småtspisende, ikke undervægtig, men lige midt i vægtkurven aldersmæssigt. Lille S er også småtspisende, men ligger med det blotte øje over middelkurven aldersmæssigt. Lille S er meget glad for chips, is og saftevand – overhovedet ikke glad for brød eller ting, der knaser (ja, der tæller chips åbenbart ikke med). Mit barn er da for sin vis også glad for slik og is.

Men udfordringen ved disse playdates er, at jeg oftere har nej-hatten på end Mama S. Faktisk føler jeg mig tit som verdens ondeste mor, fordi jeg konstant siger nej, og er den stride type, der siger nej til den tredje is (og allerede trækker på det ved is nr. 2). Men det er et aktivt valg jeg har truffet, at mit barn ikke skal fylde sig med tomme kallorier før, jeg synes hun har spist noget ordentligt mad i en passende mængde.

Jeg er ikke spor hellig eller spelt-mor, men dels kva min uddannelse som PBA i Ernæring & Sundhed ved jeg, hvor meget kosten har at sige for udviklingen af et barn(s hjerne og fysik), dels har jeg det meste af min ungdom været spiseforstyrret, så jeg ved også, hvad det gør ved kroppen.

I går skulle vi have tortillas med oksekød og grøntsager. Der skulle nok være noget, de kunne lide! De fik en halv pandekage hver og de grøntsager, de ønskede. Der gik kun kort tid, så blev der plaget om is (faktisk var der spurgt om is allerede nede ved børnehaven). Jeg havde lavet gammeldags æblekage, så den blev de stillet i udsigt, hvis de spiste godt.

Pandekagen faldt ikke i smag hos datteren, så vi lavede en aftale om, at hun skulle spise rugbrød med smør i stedet. Lille S, der ikke kan fordrage rugbrød, valgte (modvilligt) pandekagen, så den skulle hun spise op, før dessert. De prøvede mange gange at smyge sig udenom, men hårdnakket blev jeg ved med at sige, at de skulle spise deres brød/pandekage, før dessert. Og ellers var der bare ingen dessert! Så prøvede de med at få flere grøntsager, hvilket også var fint nok, men jeg understregede, at det var rugbrød/pandekage, der afgjorde om man fik dessert.

Vi var 1 time om at spise, og jeg nåede samtidig at rydde af bordet. Men begge piger fik spist op, og en hel del mere end jeg længe har set. Æblekagen spiste de ikke engang halvdelen af (og jeg havde ovenikøbet lavet børnestørrelser (dog alt for store stadig set i bakspejlet)). Så for mig var det win-win.

Jeg er som sagt ikke hellig (pigerne fik fx lov til at få en halv sodavandsis den ene morgen på vej til BH/VS), men de skal ikke fylde deres maver med sukker før reel mad. Sådan er det bare herhjemme. Og de skal ikke løbe om hjørner med mig/det. Vi kan sagtens forhandle, men det er os voksne, der bestemmer. Og pt. forsøger den store meget at teste vores grænser, og så bliver vi bare ret nazi.

Jeg tror ikke Lille S nogensinde har fået så mange nej’er på én dag, som hun gjorde i går, og hun gider garanteret aldrig passes herhjemme igen, haha. Men jeg tror på, at mine børn vil takke mig, når de bliver voksne og ved bedre, og har fået nogle sunde vaner med sig i rygsækken. Og en veludviklet hjerne, nervebaner og er fysisk stærke…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ØV, hvor kan de sociale medier være stride