Nazimor #1

sidste arbejdsdag

Jeg ved nu hvorfor luften er gået af min ballon..

Jeg har sidste arbejdsdag i dag (fordi jeg pludselig skulle afvikle noget ferie, så mine chefer kunne spare nogle af MINE penge), for jeg har taget fri i morgen. Pigerne bliver hjemme, og så tager vi tidligt til Sverige med mormor & morfar. Det er kun godt, at jeg ikke skal arbejde i dette firma mere, men det er stadig lidt angstprovokerende, at jeg nu igen skal på dagpenge og face det sorte hul. Sidst gik jeg ledig i næsten to år eller længere (dog med en barsel imellem), og det var ikke synderligt sjovt til sidst.

Jeg har ikke fået lavet dagens gode gerning endnu – jeg har kun arbejdet lidt på at få lukket de sidste huller, og så vasket tøj. Okay, 3 maskiner tøj, tørret og lagt sammen er vel også en slags gerning. Jeg har virklig svært ved at hanke op i mig selv i de her dage. Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at jeg gik grædende (faktisk AFLEVEREDE tudende) fra vuggestuen i morges. Den lille trives (åbenbart) ikke om formiddagen, så nu skal jeg se om jeg ikke kan aflevere hende senere (10.30!) nogle dage – “bare 2 eller 3 dage om ugen”. Det var måske også måden, de fremlagde det på. Jeg havde selv tænkt, at jeg ville bede dem om et møde, hvis de mener, noget er galt. Nu kom de mig i forkøbet og hun fik det til at lyde som, at jeg ikke havde taget medhjælperen alvorligt, de to gange hun havde nævnt for mig, om V kunne få nogle kortere dage. Og jeg HAR taget det til mig, synes jeg. Jeg har lige siden hentet tidligere (så tidligt det nu kan gå op med, at hun skal vågne fra sin lur OG søster kan hentes fra kl 16). Men det er så tilsyneadende om formiddagen, at hun har behov for ekstra tryghed og allerhelst bare sidder hos en voksen (det har de selvklart ikke resourcer til, og der starter hele tiden nye små, som de skal have (mere) fokus på).

Følte jeg mig lige som verdens dårligste mor over at aflevere mit barn og ikke bare tage hende med retur?

Alle andre dage havde jeg nok taget hende med hjem igen, men lige denne uge er jeg jo nødt til at afslutte mit job – det hele roder nok i forvejen, så jeg vil ikke være skyld i mere. Men nu har jeg planlagt 3 dage i næste uge, at hun afleveres kl. 10.30, som de anbefaler. Og har givet hende 3 dages fri i efterårsferien.

Jeg tror ikke det er løsningen, at hun er mere sammen med mig, end hun allerede er (ca 17 timer i døgnet!), men hvis det skal afprøves, er det jo lissom nu, hvor jeg går ledig. Så må hun med ned og aflevere storesøster kl. 8 og med hjem igen – tænker vi går ind til morfar og hygger inden vi kan cykle præcis samme tur igen kl. 10.15.

Set positivt, så får jeg rørt mig mere og måske/måske ikke tabt mig…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nazimor #1