Vinkler

Hold liv i dit parforhold

Der er det med blogging, at man læser en del og lader sig inspirere. Nogle gange er det andre blogs, andre gange mere dybsindige ting fra aviser eller TV-avisen.

Så nu er jeg blevet inspireret til at dele, hvordan vi herhjemme holder liv i parforholdet efter der er kommet 2 unger til, for det er jeg stødt på en del gange på det seneste; mest af alt rådet om at “få ungerne passet og husk jer selv” (som jeg tidligere har skrevet en kommentar til, og som i øvrigt ikke gør noget godt for mig (men det må man ikke sige højt!)).

Nå, men hvad gør vi så herhjemme for ikke at glemme, at vi også er kærester, voksne og (for det meste) glade for hinanden?

Vi knalder!

Haha, ja så simpelt er det 😉

Vi har sex ca. en gang om ugen (det bliver som regel til lørdag, hvor vi ikke skal tidligt op dagen efter, er (nogenlunde) udhvilet efter ugen OG jeg kan snige mig fra patungen inden, at manden er smuttet i seng (det er faktisk det altafgørende). Bum, 15 minutter hvor vi bare er mand og kvinde og kan glemme børn (medmindre den store pludselig står i stuen og siger hun skal tisse.. eller er bange.. eller vil sove hos os.. eller..)

Og så er vi nok bare rigtig meget sammen hver dag/aften. Der er ingen af os, der har fritidsaktiviter, som vi skal ud til om aftenen eller venner, vi skal besøge – det sørger vi for sker, om dagen/imens ungerne er i institution.

Og så er det en uskreven regel, at man kysser farvel, når man går (ellers er der kurrer på tråden..)

1 kommentar

  • Lotus

    Det gjorde vi også… Engang! 😮 Før den yngste blev født, var det hver dag. Også under graviditeten, stort set helt frem til fødslen. Så gik det ned ad bakke med min psyke og så tyndede det lidt ud i det. Det blev hver anden, så hver tredje dag og så’n… Efter A har fået en vanvittig arbejdsuge bliver det, ja… Nogle gange går der to til tre uger imellem! 😒 Desværre er det blevet en vane 😣😣😣

    MEN hvad vi gør for at holde gnisten… Det har vi egentlig altid gjort og kan ikke forestille mig et liv uden, det er at værdsætte de helt små ting i hverdagen. Et smil, et kys, kram, en kærlig gestus, you name it.

    Og selvom vi er lidt tørlagte og falder om før ungerne og selvom vi nogen gange hver især er så frustreret, at det bliver rekord hurtigt, så er det pt (i en lille årrække) de små ting, der gør det for os i stedet for 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinkler