Jeg er født i 1984 (then you do the math), bor på Østerbro med mine to døtre, min kæreste (som også er faren til mine børn), to katte og to (kæmpe) akvarier. Akvarierne er ikke min hobby, det er kattene derimod (eller de er i hvert fald mine).

Jeg blev i 2013 uddannet Professionsbachelor i Ernæring & Sundhed (PBA E&S), men har endnu ikke brugt den professionelt. Jeg har derimod arbejdet på kontor med fakturering, lettere bogholderi, forefaldent arbejde – de seneste 3 år ret meget booking, ordrebehandling, kundekontakt, medarbejderservice i forbindelse med min ansættelse i et vikarbureau for tjenere.

Jeg er opsagt og ledig per 1/10-2018, så lige nu er jeg i gang med at få lavet en Real Kompetance Vurdering (RKV) på Knord i Lyngby, så jeg kan få papirer på min kunnen. Jeg vil fortsat gerne arbejde på kontor og ved en RKV kan jeg forhåbentlig komme længere op i bunken af ansøgere.