Kender I det, når livet bare stinker? Jeg har den seneste tid (læs: pt. hele januar) syntes, at livet var helt forfærdeligt og jeg har mest af alt haft lyst til at skride fra det hele; Hjemmet lignede lort dels pga. nytåret, hvor jeg aldrig fik lejligheden helt på fode igen, men især pga. den uge, jeg var på skole og afsted fra syv morgen til sytten aften – noget min familie bare slet ikke er vant til. Ugen efter valgte ungerne selvfølgelig at blive syge, så der blev heller ikke ryddet op udover at feje til bunke og ind...

Der er det med blogging, at man læser en del og lader sig inspirere. Nogle gange er det andre blogs, andre gange mere dybsindige ting fra aviser eller TV-avisen. Så nu er jeg blevet inspireret til at dele, hvordan vi herhjemme holder liv i parforholdet efter der er kommet 2 unger til, for det er jeg stødt på en del gange på det seneste; mest af alt rådet om at “få ungerne passet og husk jer selv” (som jeg tidligere har skrevet en kommentar til, og som i øvrigt ikke gør noget godt for mig (men det må man ikke...

Update på i går: Da jeg kom for at hente (og fange en voksen), sov barnet stadig (klokken var 15.40 og hun var blevet lagt lidt over 12), så jeg udnyttede tiden og fik talt med en af pædagogerne. Vi havde en rigtig fin snak, og hun var enig i, at 10.30 er alt for sent at aflevere Vigsen. Hun ville sige aller senest 9.30, men gerne 9.00, hvor de spiser formiddagsmad. Så i dag blev hun afleveret som normalt, lige efter at storesøster er kommet med bussen, dog i et lidt langsommere tempo for at trække tiden. Og hun græd...

Da jeg afleverede den lille i vuggestuen i torsdags endte jeg med at gå tudende derfra – det samme gjorde sig gældende i dag! Det startede for et par uger siden nu, hvor en af medhjælperne (som jeg ellers aldrig har haft en samtale med, og som jeg ikke vidste, har noget med mit barn at gøre (jeg troede hun var på en af de andre stuer)) hiver fat i mig og fortæller at Vigga er meget sur for tiden, hele dagen og at de (hende og to af primær-pædagogerne) havde talt om, at nogle kortere dage for hende nok...

Jeg ved nu hvorfor luften er gået af min ballon.. Jeg har sidste arbejdsdag i dag (fordi jeg pludselig skulle afvikle noget ferie, så mine chefer kunne spare nogle af MINE penge), for jeg har taget fri i morgen. Pigerne bliver hjemme, og så tager vi tidligt til Sverige med mormor & morfar. Det er kun godt, at jeg ikke skal arbejde i dette firma mere, men det er stadig lidt angstprovokerende, at jeg nu igen skal på dagpenge og face det sorte hul. Sidst gik jeg ledig i næsten to år eller længere (dog med en barsel imellem), og...