Onsdag, torsdag og endnu en vaskedag

FlyLady?!?!

Jeg blev anbefalet at følge FlyLady og 31 Baby Steps for at komme til bunds med vores rod. Indtil videre er jeg kun begyndt at følge andre Ladies på instagram, og jeg ved ikke rigtig om det er noget for mig. Noget af det er utvivlsomt, men andet virker umiddelbart ikke som noget der passer ind i en småbørnsfamilie.

Der var fx en, der står op kl 6 om morgenen, og kl 9 var de klar til at gå ud af døren – så mange ting og rutiner skulle hun igennem først! Det dur seriøst ikke her!

Man kan helt sikkert justere og tilpasse det sin egen familie, og rutiner vil generelt være godt her i huset. Jeg tror bare ikke, at jeg får manden med på det – and to be hornest! jeg gider simpelthen ikke være den eneste med ansvaret for hus og børn! Og det er lige præcis her, at hunden ligger begravet!

Jeg er med på, at jeg pt. “går hjemme” og dermed har tid til at vaske tøj og gøre rent. MEN jeg ved også bare, at selvom jeg havde et 37-timers job med kontor ude i byen, så hang jeg stadig på alle de huslige opgaver “fordi et eller andet BS”. Det er også derfor jeg ikke føler, at jeg kan tage et “rigtigt” job, for så knækker jeg bare for alvor nakken på det her familie-pjat. Men så er min skæbne også bare at være husmoder, og det gider jeg slet ikke. Ikke for at lyde snobbet eller selvhøjtidelig, men det vil altså være spildte resurser. Hvilket i bund og grund dog er ligegyldigt – pointen er jo, at jeg ikke ØNSKER at være en husmoder – jeg ønsker ikke at gå hjemme – jeg vil faktisk rigtig gerne ud blandt mennesker og vise mit værd!

Det er præcis samme følelse, som da jeg gik ledig efter endt uddannelse; man sidder tilbage med følelsen af at være 2.rangs borger; man har intet at byde ind med til festen og inviteres derfor aldrig rigtig! Og man bliver dummere og dummere, for dit intellekt udfordres aldrig..

Kender du det, at ens tanker flakker og man kan ikke finde hoved og hale i, hvad man vil eller synes, eller hvad “moralen” er? Sådan har jeg det for tiden – jeg ved egentlig ikke, hvad jeg vil nu eller i morgen; eller hvad jeg prøver at komme frem til med det her indlæg…

Dagens dont; at gå på loftet med de her ting:

Jeg kan i øvrigt godt følge behovet for at trække stikket fra sit job og bare lave noget andet/koble af. “Problemet” her er, at jeg gik på barsel i maj sidste år og mit stik har i princippet været trukket siden. Så nu begynder jeg at trænge til at få det sat i igen…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Onsdag, torsdag og endnu en vaskedag