Delte vande – tanker fra 2.sal

Hvordan kan ord såre, det er jo bare ord?

Vi har sagt brilleabe siden farfar var knægt, og det blev ingen kede af (på nær Emil bagerst i lokalet).

“Er der gået ild i dit hår” sagde de også dengang mor var barn og det sårede ingen (på nær Morten med det røde hår).

Vi delte flødeboller ud og kaldte dem noget aldeles misvisende, men alle var glade (på nær Michelle, hvis far kom fra Afrika).

Så hvordan kan ord såre i dag?

Kost! Det er jo bare et ord.

Fanden! Jeg er ikke kristen, så hvordan kan det være et grimt ord?

Tykke dyr, fede svin, spasser, mongol. Ord.

Men ord er ikke bare ord, det er kontekst, følelser, betydninger.

Bare fordi ordet kælling preller af på mig, betyder det ikke, at man ublut kan kalde alle kvinder for kælling. Og hvis jeg fortæller, at jeg ikke bryder mig om at blive kaldt kost – at det rent faktisk støder mig på manchetterne – skal det så respekteres eller hvor mange gange skal jeg have sagt “pyt”, før mit bæger må være fyldt?

Alting var bedre i gamle dage. Kvinden gik hjemme og passede hus og børn. Børn løb på vejen og legede, og vi kørte i spor- og hestevogn til arbejde, så som tog 45 timer af vores liv om ugen. Men vi udviklede os. Vi blev enige om, at kvinder også kan arbejde og bidrage til samfundet. Vi fandt ud af, at vi ikke skal knokle os til døde, og fritid er et begreb, vi skal værne om. Vi fik biler med komfort og hesten fik fred.

Det er ikke ‘politisk korrekthed’ (et begreb, der hos visse er et skældsord, hos andre bestræbelsesværdigt), når vi skifter ord ud med andre – det er udvikling. Men udvikling er åbenbart kun positivt, når vi taler it og elektronik. Ligesom omstillingsparathed ikke gælder forstokkede meninger om ord og begreber. Næh, jeg skal satme ikke ændre på ord, jeg har sagt hele livet!

Men det handler ikke om at please andre, når vi vælger at udskifte ord i vores daglige tale med nye. Det handler faktisk kun om at please vores egen mavefornemmelse. De fleste af os kender ord, som vi synes er grimme eller sårene, og derfor bruger vi dem bare ikke. Det er der faktisk ikke noget odiøst i. Og fortæller du mig, at visse ord ønsker du ikke at høre i dit hjem, så respekterer jeg det så vidt muligt. Jeg erkender dog, at det kan være svært, hvis det er ord, jeg ikke selv ser problemer i, ligesom jeg erkender at det kan være svært for dig, at undlade ord i mit hjem, som jeg finder forfærdeligt stødende.

Ord kan såre, fordi ord ikke bare er ord. Og hvis der ikke er et eneste ord, der i din verden kan såre dig, så stort tillykke. Så viser det sig, at du er mere hellig end jeg – til gengæld finder jeg det sørgeligt, hvis du, fordi ord ikke kan såre dig, ikke kan sætte dig ind i, hvorfor ord kan såre andre.

Udvikling handler ikke om andet end at blive en bedre version af den nuværende. Det gælder apps, arbejdsmæssigt, personligt – og sprogligt.

Der går ikke noget af dig fordi jeg prøver at blive en bedre version af mig selv.

Der går ikke noget af dig fordi en app pludselig skifter udseende.

Der går ikke noget af dig fordi en is ryger ud af produktion og vender tilbage under et nyt navn – det kaldes gammel vin på nye flasker og ses hele tiden.